Atomic Bomberman

Her samler jeg alt hvad du behøver for at spille det gamle multiplayer-spil Atomic Bomberman på nyere udgaver af Windows.

Se video nederst på siden med fungerende multiplayer over LAN på Windows 7.

Hvor får du fat på spillet

Spillet er det man kalder abandonware, hvilket for det meste vil sige at den retmæssige ejer ikke længere vil tage sig af spillet eller hvad der sker med det. Kopiering af spillet vil stadig kunne anses for at være et brud på en rettighed.

Atomic Bomberman kan dog hentes på alle kendte abandonware-hjemmesider, både som en simpel zip-fil af spil-mappen og som den originale CD-ROM (ISO-fil).

Manualerne finder du nederst på denne side som PDF-filer.

Atomic Bomberman Launcher

En smart programmør har skrevet en launcher til Atomic Bomberman, som det er værd at afprøve.

Se mere her: http://ablauncher.sourceforge.net/

Atomic Bomberman intro

Intro'en ligger på spillets CD-ROM i følgende sti: <CD-drev>:\INTRO\BMINTRO.EXE

Afvikle spillet på Windows Vista eller 7

Spillet kan sagtens spilles på Windows Vista eller 7, men farverne vil se lidt sære ud, hvis man bare starter spillet uden videre.

Dette kan dog løses ved at skifte kompatibilitets indstillingerne for BM95.EXE.

Højre-klik på linket til spillet eller direkte på EXE-filen og vælg Egenskaber, skift herefter til fanen Kompatibilitet i popup vinduet.

Her skal du blot sætte flueben ud for Kør med 256 farver.

Menu'erne vil stadig have nogle sære farver, men når spillet går i gang er fejlene minimale.

En langt bedre løsning er at starte spillet fra en lille BAT-fil, som afslutter EXPLORER.EXE (skrivebords-brugerpladen) inden Atomic Bomberman startes. Dette gøres ganske let med den BAT-fil som jeg har vedhæftet nederst på denne side.

Pak ZIP-filen up og Kopier herefter alle de udpakkede filer ind i mappen hvor spillet ligger, så alle filerne ligge side om side med BM95.EXE/BOMBERMAN.EXE.

Inden du starter Atomic Bomberman skal du sikre dig, at din firewall ikke blokerer noget på lokal netværk. Det letteste er nok bare at slå den helt fra.

Ovenfor er en kort video som viser multiplayer i praksis på to Windows 7 PC'er med IPX Wrapper.

Level editor

I spillet følger der en level editor med, som man kan bruge til at designe sine egne baner.

Editoren omtales som en hemmelig funktion, selvom den har sin egen online manual som åbnes direkte fra hovedmenu'en.

Åben Editor Main Menu ved at holde CTRL-tasten nede og tryk på "E" seks gange når du er i spillets hoved menu.

Herfra starter man Level Editoren ved at trykke på enten 1 eller 2, afhængigt af om man vil redigere en eksisterende bane eller oprette en ny.

Det er så let som at klø sig i nakken at lave en bane.

Læs den korte online manual i gennem. Nederst i manualen er funktionstasterne opstillet samlet.

Campaign Modes

Ved at trykke på C fem gange mens du er i menu'en hvor der tilføjes spillere, får man adgang til at spille 3 forskellige campanger.

Så er du til Pacman, så er Ghosts-Campaign lige noget for dig.

http://lh4.googleusercontent.com/-ZXkJXkXgTd0/T5qniaxYHpI/AAAAAAAAAZI/rf-sCqSBWY4/Campaign.jpg

Windows XP Theme

På CD-ROM udgaven af spillet kan man i mappen THEME finde en zip-fil (vedhæftet nederst på denne side) med et Windows XP Theme, komplet med lyde, skrivebords-, og mus-pointers.

Selve temaet kan ikke indlæses på Windows Vista eller 7, men de enkelte elementer kan sagtens bruges i Windows Vista eller 7.

Referencer

GameFAQs - http://www.gamefaqs.com/pc/196667-atomic-bomberman

Wikipedia - http://en.wikipedia.org/wiki/Atomic_Bomberman