Installer custom ROM

Når du har rootet din Xperia X10 Mini Pro, udvalgt dig din ønskede ROM og gemt alle nødvendige filer på microSD-kortet og taget alle nødvendige backup, evt. partitioneret microSD-kortet og lagt evt. custom kernel på din Xperia X10 Mini Pro, er du nu klar til at installere din custom ROM.

Genstart telefonen, og tryk gentagende gange på tilbage-knappen når det hvide Sony Ericsson logo vises (med custom kernel vises et andet opstart billede).

 

Kort efter starter CWM Recovery.

  

Du navigerer op og ned i menu'en med lydstyrke-knapperne på siden af telefonen, og vælger et menupunkt med start-knappen (den midterste knap) og går tilbage i menu-systemet med tilbage-knappen.

Vælg først Backup and restore, og dernæst Backup.

Når der er taget en backup, vælger du Factory reset.

Nu er vi klar til at installere din custom ROM og evt. hotfix.

Vælg Install zip from sdcard, vælg derefter Choose zip from sdcard og naviger til den mappe hvor du lagde din custom ROM.

   

Vælg ROM-zip-filen (hvis du også har hentet hot-fixes og andre tilføjelser, så noter dig hvilke filer der er hvad) og bekræft at du vil fortsætte. Den valgte ROM bliver nu installeret.

  

Gentag ovenstående for hot-fixes, tastaturlayouts mv.

Når alt er installeret, skal du igen vælge Wipe data/factory reset.

 
 

Bemærk: Det er meget vigtigt at du afslutter installationen med Wipe data/factory reset.

Når du er færdig vælger du Reboot system now.

Når telefonen starter igen er det med din nye custom ROM.

Bemærk: Den første, og ofte også den anden, opstart kan godt tage lang tid.


Comments