Backup af billeder, SMS, kontaktpersoner mv.

Gem telefonbog, SMS, MMS, opkaldslister og noter.
Hvis din telefonbog ikke er koblet sammen med en google-konto på netten og/eller du har en masse beskeder du gerne vil beholde, kan du tage en backup af det hele med MyBackup Root som du kan finde på Android Marked. Så kan du efterfølgende gendanne backup'en.


Har nu en masse noter, som du har skrevet med den note-app som var der da du købte din Xperia X10 Mini Pro, så må du skrive dem alle sammen ned på et stykke papir eller copy-paste dem alle én ad gangen til en anden note-app, som f.eks. Evernote, der kan gemme dem online.

Bemærk: Efter installation af en custom ROM, vil alle disse data gå tabt.


Backup af microSD kortet
Inden du går igang med at installere custom kernel og/eller ROM er det samtidig en god lejlighed at sikre dig at du har en backup af alle dine billeder mv. på microSD kortet.

Du kan selvfølgelig tilslutte mobiltelefonen til din computer og foretage en manuel kopiering.

  

Der findes også apps, som kan indstilles til at tage en backup til cloud. Se f.eks. Dropsync og FolderSync.


Tag backup af Android
Inden du påbegynder installation af en custom ROM kan det avt. anbefales at tage en fuld backup af den eksisterende ROM. Dette kan gøres med CWM Recovery, så denne skal først installeres.

Hvis du senere skulle fortryde nogle af ændringerne i mobiltelefonen, kan du genskabe hvordan den var inden ændringen.

Genstart telefonen, og tryk gentagende gange på tilbage-knappen når det hvide Sony Ericsson logo vises (med custom kernel vises et andet opstart billede).

 

Kort efter starter CWM Recovery.

  

Du navigerer op og ned i menu'en med lydstyrke-knapperne på siden af telefonen, og vælger et menupunkt med start-knappen (den midterste knap) og går tilbage i menu-systemet med tilbage-knappen.

Vælg først Backup and restore, og dernæst Backup.


Gendan telefonbog, SMS, MMS, opkaldslister mv.
Efter du har lagt en custom ROM på din Xperia X10 Mini Pro, kan telefonbog og SMS gendannes.

Hvis din telefonbog er koblet sammen med en google-konto dukker dine kontakter op igen når du er logget ind på din google-konto under synkroniseringsindstillingerne.

Lavede du en backup med MyBackup Root, kan du gendanne dine meddelelser mv. igen med samme app, ligesom du kan få adgang til evt. noter du har oprettet i Evernote, med denne app.
Comments