HP wireless keyboard

indsendt 11. jul. 2011 23.57 af Emperor   [ opdateret 12. jul. 2011 02.04 ]
Hvis du, som jeg, har brug for mere end de oprindelige 2 GB RAM, har du også brug for en 64 bit udgave af Windows (med mindre du skifter til f.eks. Linux).

Jeg har selv valgt Windows 7 Home Premium, som jeg kunne få rimeligt billigt på en online shop.

Den originale driver  til Windows 7, 64 bit, understøtter bare ikke multimedia-knapperne i siderne.


Jeg har eksperimenteret lidt, og fundet frem til, at HPs standard Multimedia Keyboard Driver (sp44447.exe) , også fungerer til det trådløse tastatur der fulgte med Pavilion Slimline, så de forskellige multimedia-knapper i siderne igen fungerer som før.

Bemærk, at driveren jeg linker til i dette indlæg er specifikt til Windows 7, 64 bit.

Når du har hentet driveren (sp44447.exe), højre-klikker du på filen og vælger Kør som administrator.


Straks efter du har accepteret licensvilkår mv. ser ud som om installationen er færdig, men vent med at gøre noget. Kort efter går installationen i gang.


Hvis du undervejs får fejlmeddelelsen om, at driveren måske ikke er installeret korrekt, så vælg muligheden for at geninstallere driveren.

Til sidst vises en boks som beder om at computeren bliver genstartet.


Efter genstart, vil tastaturet fungere som før, med varsling af lavt batteri og OSD for de forskellige multimedia knapper.


Hvis du ikke ønsker OSD kan det slås fra under Globale indstillinger i Egenskaber for Tastatur, ved at sætte flueben ud for Skjul navnet. I Egenskaber for Tastatur kan du også skifte multimedia-knappernes funktioner.


Comments