Dual boot Windows XP

indsendt 26. maj 2016 09.14 af Emperor   [ opdateret 28. maj 2016 23.01 ]
De fleste har nok fået opdateret deres Slimline til Windows 10.

Men når der nu er tale om en legacy PC, så skal det selvfølgelig også være muligt at have et legacy styresystem på den samtidig med Windows 10.

Inden du går igang med denne guide, så læs den helt igennem to eller flere gange, indtil du er sikker på hvad du skal gøre og at du har alt hvad der er brug for. Hent alle nødvendige programmer mv. og læg dem evt. på en USB.

Desværre kan Windows XP installations CD'en ikke se harddisken i Slimline uden SATA-drivere.

Der er dog 2 muligheder for alligevel at kunne installere Windows XP.

1. Slipstream SATA-driverne ind i en ny installations CD med nLite.
2. Installer Windows XP ved hjælp af WinNTSetup.

Herefter gennemgår jeg:

3. Windows 10 Startreparation.
4. Oprettelse af dual boot menu.

Og til sidst:

5. Installer XP-drivere
6. Hent alle Windows XP opdateringer én gang for alle

Inden du går igang, skal der oprettes en særskilt partition til Windows XP, med mindre du kan få plads til en separat harddisk til formålet.

Partitionen oprettes lettest med MiniTool Partition Wizard , da dette program kan flytte rundt på filer som ellers måtte ligge i vejen for Diskhåndterings værktøjet i Windows.

Først skal der gøres plads ved at formindske en partition. Jeg gjorde mit C-drev, hvor Windows 10 er installeret, mindre med 50 GB, og oprettede en ny partition i den ledige plads.

På billedet nedenfor har jeg vist placering af min partition til Windows XP. Bemærk at den er placeret til sidst på harddisken. Du har måske en lille partition sidst på harddisken i forvejen som bruges af HP Restore. I så fald, så lad den bare ligge og placer den nye partition i mellem C og denne.

http://www.emperor.dk/1-hirens-partitionwizard.jpg

Den nye partition vil ofte få et uheldigt drevbogstav, her J.

Benytter du WinNTSetup til at installere med, så behøver du ikke at tildele drevet et andet bogstav, da dette klares under installationen.

1. Slipstream SATA-driverne ind i en ny installations CD med nLite

SATA-driverne finder du i driver-pakken til bundkortet. Denne installationspakke hedder ofte også Chipset drivers.

Bundkortet i Slimline S3130.sc er i virkeligheden et ASUS M2NC51-AR bundkort. Så de drivere er lette at finde via ASUS' hjemmeside. Installationsfilen kan åbnes med WinRAR eller lignende. Driverne du skal bruge ligger i mappen IDE.

Dernæst skal du hente og installere nLite som bruges til at slipstreame SATA-driverne ind i en ny installations CD.

Der er vejledninger på nLites hjemmeside, så det vil jeg ikke gøre mere ud af her.

Den nye installations CD kan nu se harddisken og det er muligt at installere Windows XP.

Efter Windows XP er installeret, kan PC'en kun starte op i Windows XP. Det Fixes med Windows 10 Startreparation og EasyBCD. Se beskrivelsen nedenfor i pkt. 3 og 4.

2. Installer Windows XP ved hjælp af WinNTSetup

Denne løsning er nok den letteste, da det ikke kræver at man ved hvad man laver.

Hent Hiren's BootCD og brænd til en CD eller opret en USB boot disk. Der er vejledninger på hjemmesiden. MiniTool Partition Wizard ligger også på Hiren's BootCD, så her er endnu et argument for at benytte denne mulighed.

Start op fra CD'en eller USB'en og find WinNTSetup i HBCD Menu'en under Others.

Vælg at installere XP i fanen øverst og henvis til drevet med Windows XP installations CD'en. Lad Bootdrive stå på C og henvis til det drev hvor Windows XP skal installeres.

Her er det også muligt at angive nyt drevbogstav til installations-partitionen. Oprindeligt fik min partition drev bogstavet J, men som det ses på billedet nedenfor, vælger jeg at det skal hedde D.

http://www.emperor.dk/2-hirens-winntsetup1.jpg

Klik på Setup og vælg at boot-sektoren ikke skal opdateres.
 http://www.emperor.dk/3-hirens-winntsetup2.jpg


Nu flytter WinNTSetup alle nødvendige filer til installationen fra Windows XP installations CD'en over på harddisken, og der tilføjes et boot linje i Windows Boot Manager.

Når overførslen er færdig og du har genstartet PC'en vælges Microsoft Windows Setup i Windows Boot Manager.

Nu går installationen af Windows XP igang.

Når det hele er overstået kan PC'en kun starte i Windows XP. Men det fixer vi nedenfor i pkt. 3 og 4.


3. Windows 10 Startreparation

http://www.emperor.dk/5-windows10-reparer.jpgDa Windows XP blev installeret, blev MBR (Master Boot Record) samtidig overskrevet så den nu henviser til NTLDR (NT Loader) som er en del af Windows XP i stedet for Windows Boot Manager.

Dette kan fixes, så det igen er Windows Boot Manager som der henvises til.

Boot PC'en op med Windows 10 installations DVD  og vælg Reparer Computeren nederst til venstre.

Herfra følger du Fejlfinding -Avancerede Indstillinger - Startreparation - Windows 10.

http://www.emperor.dk/6-windows10-fejlfinding.jpg  http://www.emperor.dk/8-windows10-startreparation.jpg http://www.emperor.dk/9-windows10-destination.jpg

Når reparationen er fuldført kan PC'en kun starte Windows 10. Muligheden for at også at kunne vælge Windows XP fixer vi i pkt. 4.

4. Oprettelse af dual boot menu
Til det formål er det lettest at benytte EasyBCD .

Når programmet startes kan man ved at klikke på menu-knappen View Settings til venstre, se at der er én boot entry i BCD (Boot Configuration Data).

http://www.emperor.dk/10-easybcd.jpg

Klik på menu-knappen Add New Entry til venstre og vælg det typpe styresystem hvor XP er angivet.

Lad de øvrige indstillinger står som de er, og klik én gang på Add Entry. OBS: Klik kun én gang. Klikkede du to eller flere gange er det din egen skyld.

https://sites.google.com/a/emperor.dk/emperor/11-easybcd-add.jpg?attredirects=0

Du kan lige sikre dig at boot entry'en blev tilføjet ved at klikke på View Settings igen.

Bemærk, at både Windows 10 og XP har sin boot loader i drev C. Sådan skal det også være, så lad være med at rette i noget.

Windows 10 startes op med winload.exe og Windows XP startes med NTLDR (som ikke er Windows egen men en som er blevet erstattet af en specialbygget af EasyBCD).


Næste gang PC'en startes, vil Windows Boot Manager vise Windows 10 og Windows XP (eller hvad du nu navngav Windows XP til).

http://www.emperor.dk/13-windows10-bootmanager.jpg

5. Installer XP-drivere
Nu er det tid til at installere XP-drivere til de hardware, som XP ikke selv kan finde.
  • Drivere til M2NC51-AR Motherboard: Hent fra Mediafire
  • Driver til Embedded USB Wireless 802.11 b/g: Hent fra Mediafire.
  • Drivere til Multimedia Keyboard: Hent fra MediaFire.
Stoler du ikke på mine links, så kan du sikkert finde dem på nettet eller lade Windows Update installere dem. Mht bundkortet skal du søge efter drivere til NVIDIA GeForce 6150 LE Chipset.

6. Hent alle Windows XP opdateringer én gang for alle
Når Windows XP er installeret vil Windows Update virke og kan opdatere Windows XP frem til de seneste opdateringer, som dog efterhånden er nogle år gamle.

Du kan også hente samtlige opdateringer én gang for alle og oprette en mappe eller ISO med en auto-install funktion ved hjælp af WSUS Offline Update .

OBS: Hent version 9.1, da senere versioner ikke understøtter XP-opdateringer.
Comments